ligesom tanker

Kender du det, når man ser en film, hvor man er helt sikker på hvad den ender med. Og det så pludseligt er noget andet.

Eller når man ser en uhyggelig film, og slukker inden den er slut. Så er fantasien om den meget værre, end hvis man ser den færdig.

7

Det, jeg elsker, er når vi ligger sammen og griner, gør noget sammen, er sammen, er os. Det, jeg hader, er når noget i bevidst eller ubevidst form, spolerer denne lukke.
Når det blot er du og jeg, i box, i en lukket kasse, uden endda tanker på andet, er det godt.

Desuden håber jeg du vil følge mit ønske og vente. Mindst.

For hvem kan forlade

En lille undulat

Med Måne

Tavshed er guld.

Men ord er kærlighed.

Hule

Min far og jeg byggede også engang en hule. Men vi nåede aldrig længere end til at lægge gulvet, højt oppe i havens bedste æbleklatretræ.
Så flyttede vi.

Prinsen

Prinsen kom til astroide 613, på planeten sad en kunstner med en blomst i håret. Hendes smil lyste hele planeten op, mens hun nynnede en smuk melodi. Prinsen stod stille i flere øjeblikke og bare kiggede på hende. Mere glæde og lykke havde han ikke oplevet på nogle af de andre planeter. Men hun var heller ikke som de mærkelige voksne, hendes øjne smilede barnligt.
“Hej,” sagde Prinsen, “vil du være min ven?”. Pigen kiggede op: “Kan du lide at lege?”. Prinsen udbrød ivrigt, og derfra var deres veje uadskillige. Prinsen ønskede ikke længere at bo på en planet helt alene, han ville meget hellere dele den med sin nye ven.

Jeg er stadig i et eventyr. Og jeg har indoktrineret et lille barn.

Erkendelsen er fjern

Jeg læser tekstbeskeder som var det gamle minder.

Jeg læste engang noget på en pakke gajol.

Delt sorg er halvt sorg. Delt glæde er dobbelt glæde.

Vi deles.

Mødes og skilles og mødes igen
Varmt er det hjerte der bløder.

Sproget

Vi er som det par i toget, jeg ikke selv har oplevet, men blot fået beskrevet.
Selvom jeg til tider taler russisk, og du urdu, bliver vi ved at tale, for at vi kommer til at forstå hinanden. Der er langt fra russisk og til urdu. Med mindre man gerne vil det.

Det er dét sprog, vi taler. Hinandens.

Svanerne

Hvad er det, der får lige netop de to svaner til at flyve ved siden af hinanden?
Hvad er det, der får lige de to til at være sammen?
Hvorfor dypper den ene fødderne imedens den anden flyver over vandet og ikke danner sig et søvblå tæppe efter sig som sin ven i den orangegule nærsommeraften.

Hvad er det, der gøre lige akkurat de to svaner til hinandens?

Forfølgelse

Befri mig ! Slip fri.

Det er så svært at tro, at jeg bare er mig. Nu, ikke engang det navn jeg fik for lang tid siden, og senere tog igen, er mit. Det er også hende.

Fortæl mig. Lad mig vide.
Eller lad mig slet ikke vide, er jeg på nippet til at sige, selvom jeg ikke mener det.

Jeg vil jo bare
OS2

For VI2. Vi ku, og det ved du.

Kys mig på panden og lad mig vide at jeg er mig. Mig som i OS.

Jeg bliver forfulgt af en, der ikke forfølger.